Fordele og ulemper ved investeringer gennem Equity Crowdfunding
Equity crowdfunding har gjort det muligt for langt flere investorer at få adgang til venturekapital. Hvor man tidligere skulle være business angel eller have adgang til lukkede fonde, kan man i dag købe ejerandele i startups med blot få tusinde kroner via digitale platforme. Det har gjort venturekapital mere tilgængeligt men det betyder ikke, at det er uden risici.
Denne artikel gennemgår de vigtigste fordele og ulemper ved equity crowdfunding og sætter det i perspektiv i forhold til andre måder at investere i venturekapital på.
Hvad er equity crowdfunding?
Equity crowdfunding er en investeringsform, hvor private investorer kan købe ejerandele i opstarts- og vækstvirksomheder gennem online platforme. I stedet for at rejse kapital fra én eller få store investorer, henter virksomheden midler fra mange mindre investorer. Det kan for eksempel være via platforme som Republic Europe eller Crowdcube.
Som investor får man typisk adgang til en pitch, et præsentationsmateriale og nøgletal fra virksomheden. Herefter kan man vælge, om man vil investere og hvor meget.
Fordele ved equity crowdfunding
Lav adgangsbarriere
En af de mest åbenlyse fordele er, at næsten alle kan være med. Det kræver ikke en stor formue at komme i gang, og minimumsinvesteringerne ligger ofte på få hundrede kroner. Det gør det muligt at opbygge erfaring og portefølje uden at binde store beløb.
Tidlig adgang til vækstvirksomheder
Equity crowdfunding giver adgang til virksomheder i deres tidligste faser. For investorer, der drømmer om at være med, før selskaberne potentielt vokser sig store, kan det være en spændende mulighed.
Indblik og engagement
Man får typisk adgang til opdateringer og information, som ikke er offentligt tilgængeligt. Det kan give en følelse af involvering og et mere direkte forhold til den enkelte virksomhed.
Mulighed for videresalg
Nogle platforme tilbyder et sekundært marked, hvor man kan sælge sine ejerandele, før virksomheden når en egentlig exit. Det giver en vis fleksibilitet, selvom handlerne ofte sker til rabat.
Ulemper ved equity crowdfunding
Begrænset kommunikation
Virksomhederne har som udgangspunkt ikke nogen forpligtelse til at holde investorer løbende opdateret. Det kan betyde lange perioder uden nyheder eller indsigt i, hvordan det går.
Varierende kvalitet af investeringscases
Ikke alle virksomheder, der rejser kapital via crowdfunding, har stærke forretningsmodeller eller markedspositioner. Nogle ser crowdfunding som en sidste mulighed, når andre investorer har sagt nej.
Manglende indflydelse
Som mikroinvestor har man sjældent nogen reel mulighed for at påvirke virksomhedens retning eller beslutninger. Det betyder, at man må acceptere den kurs, ledelsen og hovedinvestorerne lægger.
Overfladisk due diligence
De fleste crowdfunding-platforme foretager kun en begrænset gennemgang af virksomhederne. Det er derfor op til den enkelte investor selv at lave sin research hvilket kan være udfordrende ved mindre investeringer.
Et eksempel: Revolut
Et af de mest kendte eksempler på en virksomhed, der har rejst kapital gennem equity crowdfunding, er Revolut. Den britiske fintech-virksomhed tilbød tidligt i sin rejse ejerandele til private investorer via crowdfunding-platformen Crowdcube. Det betød, at almindelige investorer fik mulighed for at blive medejere, længe før virksomheden opnåede sin nuværende status som en af Europas mest værdifulde fintechs.
Revolut er siden vokset eksplosivt og har i dag millioner af brugere verden over. Virksomheden er blevet i 2024 vurderet til over USD 40 milliarder og nævnes ofte, som en potentiel kandidat til børsnotering. For de tidlige investorer, der kom med via crowdfunding, har det vist sig som en case med ekstraordinært potentiale.
Selvom ikke alle crowdfunding-investeringer ender som Revolut, illustrerer casen, hvorfor mange ser equity crowdfunding som en mulighed for at få adgang til vækstvirksomheder på et meget tidligt tidspunkt.
Hvornår giver equity crowdfunding mening?
Equity crowdfunding kan være et godt sted at begynde, hvis man har en begrænset opsparing og gerne vil lære venturekapitalmarkedet at kende. Det giver mulighed for at sprede sine investeringer over flere cases og få praktisk erfaring med, hvordan startup-investeringer fungerer.
Det kan også være relevant for investorer, der interesserer sig for specifikke brancher, fx grøn teknologi eller forbrugerapps, og gerne vil støtte virksomheder, de tror på både økonomisk og værdimæssigt.
Men det er vigtigt at gå til det med realistiske forventninger. Mange virksomheder vil aldrig nå et exit, og det er langt fra sikkert, at man ser sin investering igen.
En anden vej for formuende investorer
For investorer med større formuer og en mere professionel tilgang til venturekapital findes der alternativer. Angel netværk, venturekapitalfonde og fund of funds tilbyder bl.a. mulighed for:
Grundig screening og due diligence af virksomheder.
Professionel porteføljeforvaltning og risikospredning.
Investorrettigheder og bedre forhandlingsvilkår.
Struktureret rapportering og løbende indsigt.
Disse strukturer kræver som regel højere minimumsinvesteringer, men giver til gengæld en mere systematisk og risikostyret adgang til venturemarkedet.
Konklusion
Equity crowdfunding har åbnet døren til venturekapital for en bredere kreds af investorer. Det er en tilgængelig og engagerende måde at få indsigt i vækstvirksomheder på, men det kræver en risikovillig tilgang og en accept af, at information og indflydelse er begrænset.
For nogle vil equity crowdfunding være et godt sted at starte rejsen med venturekapitalinvesteringer. For investorer med større formuer og langsigtede ambitioner, kan angel netværk, venturefonde og fund of funds være en mere hensigtsmæssig vej.
Disclaimer: Indholdet i denne blogpost er alene til informationsformål og skal ikke betragtes som investeringsrådgivning eller en opfordring til at investere. Enhver investering indebærer risiko, og du bør altid søge individuel rådgivning, før du træffer investeringsbeslutninger.